Akupunktur, som er den første jeg vil fortælle lidt om, er som de fleste ved en meget gammel behandlingsform. De fleste ved også at behandlingen foregår ved nålestik i såkaldte akupunkturpunkter og måske kender de også nogle, der har fået hjælp ved denne behandlingsform, men har man ikke selv prøvet det. Har du prøvet det selv, så ved du måske lidt mere. Det rækker i dette regi for langt at beskrive den fulde teori, så derfor vil jeg nøjes med at forklare noget grundlæggende. Før nålene sættes, stilles en kinesisk diagnose. Denne er baseret på et menneskesyn, der er holistisk. Med andre ord hænger alt sammen og hver en del i vores liv påvirker dermed helheden. Vores tanker, følelser, brug af kroppen, den mad vi spiser og den arv, vi har med os. Vi kan dermed blive syge på grund af vore tanker, vore følelser, vore madvaner og vores brug af kroppen. Vi kan også gøre noget selv for at holde os raske ud fra samme overvejelser!
Jeg husker engang, hvor jeg havde forklaret en ældre mand på klinikken om disse sammenhænge og hvor jeg sluttede min forklaring af med ordene ”som du kan se, så hænger alt sammen”. Han smilede til mig og sagde så ”det er da klart – ellers ville det hele jo falde fra hinanden”. Med denne indledning følger flere forklaringer snart!

Comments